DVALE FOR TESTUDO ARTERNE
|
|
|
|
| For den Græske Landskildpadde er det at gå i dvale en livsnødvendighed. Her forbereder kroppen sig på den næste sæson, - hvor de igen skal ud og videreføre slægten. |
|
|
|
| Igennem hele sommeren danner hunnen ægceller, og vinteren bruger hun så til at æggene bliver modnet i hende. Ligeledes behøver hannen sin vintersøvn for at producere tilstrækkeligt med sædceller. Med andre ord, - for at få et vellykket opdræt er det vigtig at dyrene får deres dvaleperiode. |
|
|
|
| For at få den optimale dvale holder jeg normalt mine dyr i temperaturer fra +2 - +7 grader celcius igennem vintersæsonen. Det drejer sig kun om sunde dyr. ALLE raske individer kommer i dvale, OGSÅ ungerne som er klækket kun nogle få måneder forinden.Efterhånden som efteråret falder på og det bliver køligere & køligere, bliver dyrene også mere og mere sløve. Tiden for dette er gerne omkring sidst i Oktober, og helt hen til begyndelsen af December. |
|
|
|
| Ca 6 uger inden at skildpadderne skal i dvale giver jeg dem en gang Panakur for at de kan slippe af med eventuelle indvoldsorm. |
|
|
|
| Skildpadderne stopper automatisk med at æde ca 2-3 uger inden dvalen. I denne periode op til dvalen tømmer de deres tarmindhold ganske automatisk. Tidligere tilrådede man et eller to lunkne bade for at stimulere dem til at komme af med deres tarmindhold. I naturen klarer de det selv, og derfor skal man forsøge at efterligne de naturlige mekanismer så meget som muligt. |
|
|
|
| Skildpaddens stofskifte går helt i stå når temperaturen kommer under 8 grader. Hjertefrekvensen under dvalen ligger på sølle 2-3 hjerteslag i minuttet. |
|
|
|
|
Når så foråret (først eller midt i Marts) begynder at melde sin ankomst kan man tydelig høre, og se at skildpadderne er ved at vågne igen. Er nætterne også frostfrie begynder skildpaddernes vågne liv igen for alvor. Hannerne er de første som viser livstegn. De lægger sig i solens sparsomme stråler, og ligger lige så længe de kan, for at opfange de livsgivende stråler. Når de er blevet tilstrækkeligt opvarmet begynder deres kønslige aktivitet igen.
|
|
|
|
| De har meget at indhente, - de har jo sovet hele vinteren. |
|
|
|
DRIVHUSETS ROLLE I DVALEFORBEREDELSEN
|
|
|
|
 |
|
| Skildpadderne er meget glade for deres drivhus. Selv i september/oktober kan der været 25-35 grader. Som man kan se på billedet ovenover har jeg hængt et par Pressglas pærer op som dyrene kan varme sig under på kolde dage her i efteråret. |
|
| |
|
| Efterhånden som temperaturen falder begynder dyrene at forberede sig til dvalen. Det går helt automatisk, og de tømmer sig uden min indblanding. |
|
|
|
| Skildpadderne vil nu begynde at grave sig ned i spaghnumen i drivhuset. Når de har ligget der i ca 2-3 uger, og jeg ved at dvaletilstanden er kommet for at blive graver jeg dem op, og lægger dem i køleskabet. Her lægger jeg dem i plastkasser med fugtig spaghnum. |
|
|
|
| Tidligere anvendte jeg en kælder under mit drivhus, men køleskabene er meget nemmere at styre temperaturmæssigt. |
|
|
|
| Det er vigtigt at det miljø, hvor skildpadderne lægges i dvale er fugtigt, men ikke vådt. Hvis mediumet (spaghnumen) ikke er gjort fugtigt vil skildpadderne udtørre, og tabe sig så meget at det vil være er livstruende. Mest normalt er det at skildpadden taber sig nogle ganske få procent. De må helst ikke tabe mere end 5%. |
|
|
|
| En anden vigtig årsag til at miljøet skal være fugtigt, er hensynet til ophobning af urinstoffer i skildpaddens nyrer. Hvis miljøet er for tørt vil ophobningen give sig udslag i forgiftning, og dyret vil gå i koma og dø. På dette stadie kan man intet gøre for skildpadden. Man kan faktisk tydelig se på skildpadden, hvis der er begyndende urinsyreforgiftning. Bugskjoldet vil antage en rosa til rødlig farve, og vil på den måde advare om at der er noget helt galt. Derfor er det meget vigtigt at holde øje med at luftfugtigheden holdes relativt højt under hele dvaleperioden. |
|
|
|
SKILDPADDERNES DVALE I KØLESKABET
|
|
|
|
 |
|
| Her ser man tydeligt at temperaturen i køleskabet ligger på 5,2 grader, og skildpadderne er i dyb dvale. |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
OPVÅGNING FRA DVALEN
|
|
|
|
|
|
|
|
| Når dvalesæsonen så småt er ved at være ovre, og der ikke er nattefrost længere plejer jeg at tage skildpadderne ud af køleskabet, og lægge dem ud i drivhuset. Her begraver jeg dem i ca 30-50 cm's dybde. Når så temperaturen ved solens hjælp stiger i drivhuset begynder livet at vende tilbage til skildpadderne. Normalt går der ca 2 uger fra jeg har placeret skildpadderne i drivhuset, og til den første begynder at bryde overfladen af jorden. Derefter begynder aktiviteten. I denne periode har jeg 4 stk press glass 100W varmepærer tændt til at give dem den nødvendige aktivitetstemperatur. |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
| Ovenstående billeder viser opvågningen fra dvalen 2005/2006. |
|
|
|
| Ved at anvende ovennævnte fremgangsmåde opdager skildpadderne aldrig at de faktisk har ligget i et køleskab hele vinteren. De vågner op samme sted de gik i dvale, og de ved præcist hvor de er. Der går ikke mange timer førend de går over til det sted i drivhuset, hvor udgangen plejer at være. Denne åbnes for dem når der er ca 10-12 grader udenfor om dagen. |
|
|
|
Overvintring/dvale under åben himmel?
|
|
|
|
|
Der er altid en eller to skildpadder som jeg simpelthen ikke kan finde i anlægget. De har gravet sig ned inden jeg har skønnet at de skulle ind i drivhuset til dvaleforberedelse. Hver gang er dvalen heldigvis foregået med heldigt udfald, - hvilket viser med al tydelighed hvor hårdføre disse dyr er.
|
|
 |
|
|
|
 |
|
| Denne Thb fra 1996 har overvintret udenfor henoveren vinteren 2005/2006. I denne vinter var det ned til -20 grader. Skildpadden lå kun ca 15 cm nede i jorden. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|