Home Indendørs Hold Terrarium

 

HOLD AF TESTUDO ARTERNE INDENDØRS

TERRARIETS STØRRELSE

 
Hvordan skal et artskorrekt terrarie så se ud? Hvis vi starter med størrelsen er et terrarie på 60 x 120 cm stort nok til to unger. Men husk at hvis I har plads til et større terrarie kan det i princippet aldrig blive stort nok. Iøvrigt er det en god ide og anbefalelsesværdig allerede fra starten anskaffe sig 2 skildpadder. De er relativt sociale, - ihvertfald er det sundt for dem med lidt konkurrence ved foderpladsen.

 


Man kan købe færdige glasterrarier som er indflytningsklar efter rengøring. De fås i forskellige størrelse og faconer i diverse dyrehandler. Husk at kun have maksimalt en gennemsigtig side på terrariet. Dyrene forstår ikke at man ikke kan gå længere, når der er glas. For at får fat i terrariet kan også søge i Den Blå Avis eller Gul & Gratis, - her er der altid et stort antal akvarier eller terrarier til salg for rimelig penge.

Man kan også vælge at bygge et selv. En meget let løsning kunne være et stuebord i kraftig kvalitet. Det står i forvejen på 4 ben, - det eneste der skal til er faktisk bare at montere sider på stuebordet så har man et udemærket åbent terrarie. - Så let kan det faktisk gøres! Eventuelt kan man montere glas på forkanten af terrariet så man kan kigge ind, - og dyrene kan kigge ud.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast at hold af græske landskildpadder indendørs i større eller mindre terrarier, er absolut ikke det optimalt for disse dyr. Jeg plejer at anbefale det naturlige hold, - dvs udendørs. Når dette så er sagt, er jeg godt klar over at ikke alle har muligheden for et udendørsanlæg til deres græske landskildpadder. Derfor dette korte afsnit om "Hold af Testudo arterne indendørs".

At anskaffe sig en Græsk landskildpadde kan blive en beslutning som måske vil resultere et dyr for livet. Denne landskildpaddeart er kendt for at kunne opnå en anselig alder, - nogle taler endda om 100 år. For at skildpadden skal kunne opnå denne høje alder skal dens naturlige, basale krav selvfølgelig opfyldes.

 anlaeg indenfor

                                               Boernehaven

 

 

 

TERRARIETS LYS- OG VARMEKILDER


Det er af yderste vigtighed at terrariet bliver forsynet med den korrekte belysning, samt varmekilder. Den ideelle bundtemperatur i terrariet for den græske landskildpadde er 28-32 gr C på det varmeste sted, og 20-26 Gr C på det køligste sted. Under varmekilden skal der være 40-45 grader C. Check temperaturen på de forskellige steder i terrariet med et pålideligt termometer.

Denne temperatur kan opnåes ved nogle gode varmepladser i form af lamper. Sæt lamperne op på de steder som er udvalgt til at være varmepladser. Jeg vil anbefale 1 eller 2 varmesteder, afhængig af terrariets størrelse. Hvis terrariet er stort nok, - og er et åbent terrarie, vil jeg anbefale 2 varmesteder. Et med en Powersun UV 100W (som indeholder UV stråler som er livsvigtige for landskildpadden) og en Pressglas 60 eller 80W flood. Powersun UV skal hænge ca 50 cm over bunden i terrariet, hvorimod en Pressglas pære kan hænge helt ned til ca 25-30 cm over bunden. Husk for begge lampetypers vedkommende at montere den i en porcelænsfatning idet lamperne blive meget varme. 

zoomed_powersun

Hav altid den tid, hvor lyset skal være tændt i terrariet, styret af et tænd/sluk ur. Det er vigtigt at, dyrene oplever en forskel i dag/nat temperaturene. Om dagen hvor "solen" er fremme skal temperaturerne være som ovenstående beskrevet. Om natten må temperaturen gerne falde til 18-20 grader C eller endda lavere (14-16 grader C). Det er vigtig for skildpadden at få denne sænkning, da dyrets tarmfunktion ellers vil arbejde på højtryk hele døgnet. Natsænkningen vil bidrage til at foderet ligger længere tid i tarmen, hvorved også udnyttelsen af foderets opbyggende stoffer vil blive udnyttet bedre.

pressglas

BUNDLAG I TERRARIET

Bundlagets beskaffenhed er naturligvis af stor vigtighed, idet det er der at dyrene opholder sig. Jeg anbefaler, og bruger selv afrettergrus. Det er grus som normalt anvendes til at lægge fliser på fordi det har stort lerindhold. Man kan købe det i alle "gør-det-selv" byggemarkeder til meget billige penge. Fordele ved dette bundlag er at det absorbere urinstoffer ret hurtigt, det lugter ikke og det har en sådan beskaffenhed at skildpadderne har fast grund under fødderne. Det skrider ikke under dem. Samtidig er det også rigtig godt for dem at grave i. En ulempe er at afrettergruset støver en del. Hvis man skal have terrariet i stuen, skal man måske overveje at anvende varmebehandlet træflis som bundlag.  Et produkt som jeg bruger til mine terrarier hvor ungerne går i hedder "Chipsi Extra" her er størrelse på træflisen betegnet som medium.

                                                   ChipsiTraeflisChipsi

TERRARIETS INDRETNING

Natursten er altid en oplagt ide til terrariets indretning. Skildpadderne kan klatre på dem, samtidig med at stenene hjælper med at holde på varmen fra terrariets lyskilder. Det er en god ide at lægge en flad sten under varmelampen, fordi den som sagt holder godt på varmen.

Skildpadderne holder meget af at kunne gå ind under ting og sager. Hvis det er unger, du har, er det en helt naturlig adfærd fordi de gemmer sig for rovdyr. De kan faktisk til tider overvejende opholde sig der, - også i længere tid. Det skal man ikke være nervøs, - når de bliver tilstrækkeligt sultne skal de nok komme ude for at æde. Andre gemmesteder kan fx være en urtepotte som er gravet halvt ned i bundlaget. Man kan også gå en tur til dyrehandleren og se hvad de har. Det er vigtig at de ting som bliver sat ned til dyrene først bliver kogt, eller skoldet i kogende vand. Dette vil dræbe svampesporer, som i givet fald kunne være farlige for skildpadderne.

Hav IKKE en vandskål stående permanent til skildpadderne. Grunden er simpel: Hvis/når skildpadder besørger i skålen, og drikker vandet på et senere tidspunkt, vil de drikke vand med forhøjet indhold af bakterier. Det kan medføre døden for skildpadderne på sigt, - og i heldigste fald en slem gang diarré. Varmen i terrariet vil gøre at vandet i vandskålen er et naturligt udklækningsted for alverdens bakterier. I stedet for en vandskål, kan man med fordel dusche indeni terrarie. Det vil imiterer morgendug for skildpadderne, og de vil gå og drikke af "duggen"

Med hensyn til indretningen i terraiet kan jeg kun sige: Brug fantasien, men husk altid at tænke på skildpaddens sikkerhed frem for alt. Forsøg altid at forestille dig hvad det værste er der kan ske hvis jeg nu gør sådan og sådan. Fx hvad kan der ske hvis jeg har en sten umiddelbart ved siden af varmelampen, som skildpadden kan kravle op på? Svar: Skildpadden kan falde ned og lande på ryggen. Normalt kan skildpadder selv vende sig om, men under en varmelampe kan det være fatalt. Den bliver hurtigt overophedet, og kan dermed indenfor ret kort tid lide en pinefuld død.

Så derfor, - husk altid at gennemtænke indretningen. - Jeg taler desværre af egen bitter erfaring.